Den komplette guide til roulette

Roulette hjul

Der findes mange forskellige slags kasinospil. De fleste kender nok lidt til det fascinerende spil blackjack og det håbefulde pokerspil, men roulette er også et utroligt populært tidsfordriv. Spillet har været en del af verdenshistorien i meget lang tid og kan spores helt tilbage til både det oldgamle Kina og det gamle Romerrige. Den nyere form af spillet stammer dog efter sigende fra Frankrig. Roulette kommer nemlig af det franske ord for ”lille hjul” og en del historikere mener, at det var den franske matematiker Blaise Pascal, der i 1655 opfandt spillet, mens han rent faktisk forsøgte på at opfinde et objekt i konstant bevægelse. Efter den franske revolution, som fandt sted i årene fra 1789 til 1799, blev roulette pludseligt meget populært, og siden da har det spredt sig til resten af verden og er i dag et yndet spil at spille både på nettet og i de landbaserede kasinoer. I denne artikel vil vi tage dig med ind i spillet og dets regler.

Spillets regler

I dag tilbyder de fleste landbaserede kasinoer roulette som en spillemulighed, og det er også let at finde roulette som spil på nettet, hvis det er der, du har lyst til at spille, eller hvis du bare har lyst til at øve dig lidt, før du giver dig i kast med spillet i en kasino setting. Lad os se lidt nærmere på selve spillet.

Roulette består af et hjul, og dette hjul har 37 lommer, der er nummeret fra 0 til 36. Det gælder kun for de europæiske rouletteborde, og for eksempel har de amerikanske endnu flere lommer. Det betyder til gengæld, at der er større chance for at vinde på den europæiske roulette. Der er to hovedsektioner på rouletteborder. Den ene kaldes outside, og den anden er inside; det er her, man placerer sine indsatser. På bordets inside satser man på de individuelle tal eller på grupper, der består af højst seks tal. Derimod på outside-sektionen satser man på par med indsatser; enten rød/sort, høj/lav, lige/ulige, eller man placerer seks forskellige indsatser med 12 tal. Derudover er der også grupper af indsatser, der kan placeres for forskellige sektioner af hjulet og indsatserne kan placeres ved at markeret på selve hjulet (kaldet racetrack) i stedet for de tal, der står nede på bordet. Hvis det hele lyder en anelse indviklet så fat mod – det hele giver mening, når man står i situationen. Efter alle indsatser er blevet placeret på de ønskede pladser og tal, så kastes der en lille, hvid bold ind i hjulet, som snurrer rundt. Lander bolden på det ønskede tal eller den ønskede farve, så vinder du.

De landbaserede kasinoer

Roulette casino
Der er otte landbaserede kasinoer i Danmark, som alle er et besøg værd

Der er næsten ikke noget som at gå ind på et rigtigt kasino. Duften, stemningen, belysningen, det hele spiller sammen for at give dig den helt rigtige fantastiske kasinostemning og få dig til at føle, at du rent faktisk er i Las Vegas eller Monte Carlo. I Danmark har vi faktisk en del fysiske kasinoer, hvor du både kan booke et ophold eller en aften eller bare komme ind fra gaden, hvis du og vennerne får lyst til en aften på kasino. Der er otte danske kasinoer, og de ligger i henholdsvis Vejle, København, Helsingør, Odense, Aalborg, Aarhus, og på to Fjord Line-skibe. Et af de danske kasinoer er bestemt et anbefalet besøg værd, hvis I har lyst til at slå jer løs i spillenes verden for en aften og prøve kræfter med roulette, poker, blackjack, crabs, eller et af de mange andre underholdende kasinospil.    

Der er selvfølgelig også mange mulige steder at spille roulette på nettet, og her er reglerne om end endnu lettere at få styr på. Der er mange valgmuligheder, så selv hvis du er nybegynder er det et godt sted at starte og lade dig guide igennem dit første spil. Indsatserne er som regel mindre end på et landbaseret kasino, hvilket gør det muligt at starte langsomt ud med små indsatser, indtil du har fået styr på alle reglerne og har udviklet din helt egen strategi. Mange steder tilbyder også indsatsfrie spil, hvor du kan øve dig og finde din egen stil, før der bliver blandet penge ind i det. Hvorom alting er, håber vi, at du har fået en lille smagsprøve på, hvad roulette er for et spil.