Kan blockchain være den næste evolution i transparente casinoer?

Mange mennesker har sandsynligvis en holdning om casinoer – og den bærer sandsynligvis præg af at der ikke er den helt store tillid til dem. Men er dette egentlig retfærdigt over for casinoerne? Er de mere transparente end vi tror? Og er der teknologier under opsejling, der kan gøre det endnu bedre?

Her kommer vi til at tage et kig på hvordan en helt ny genre – nemlig bitcoin online casino sider – kan ændre gamet for altid, og skabe langt mere transparens i online gambling industrien.

Når vi taler om et bitcoin online casino, menes selvfølgelig et casino der benytter sig af blockchain teknologi, og hvor du kan betale med kryptovaluta. Men er du klar over, hvilke andre fordele der er ved blockchain, end bare hurtige og billige transaktioner? Det er et helt nyt niveau af transparens og sikkerhed – og det kan du blive meget klogere på her!

Hvad gør blockchain transparent?

For at kunne forstå hvad blockchain har med transparens at gøre, er det relevant at tage et kig på teknologien bag. Blockchain kan i princippet samles med en stor bog, som alle har adgang til. Hver gang der er en transaktion, skriver man transaktionen i bogen, og derefter verificeres transaktionen af andre, og der noteres i bogen om den er godkendt eller ej.

Dette betyder at ingen kan manipulere med bogen uden fællesskabet lægger mærke til det, og at ingen kan snyde med transaktionerne. Sagt på en anden måde, kan person A ikke hævde at have overført penge uden at gøre det, da dette vil blive opdaget af de andre personer der læser i bogen.

Herudover forestiller vi os at hele bogen er krypteret – det vil sige at oplysningerne i bogen er anonymiseret og ikke kan ændres, hvilket skaber et meget højt niveau af sikkerhed. Dette er hovedprincippet bag blockchain og decentraliserede “ledgers”.

I praksis fungerer blockchain ved at alle disse transaktioner samles i én “bog”, og når den er fyldt bliver den valideret, og transaktionerne, der ligger i den givne bog, køres igennem. Når den er kørt igennem, bliver der startet en ny “bog” i forlængelse – som så ligger i en kæde. Heraf naturligvis navnet – blockchain.

Det gode ved blockchain er, at alle i princippet kan gå ind og se en given transaktion, og verificere om den nu er korrekt eller ej, hvem der har sendt, hvem der har modtaget, og hvad der ellers lå i transaktionen – og dette kan man gøre uanset hvor længe det er siden, transaktionen har fundet sted. Det gør blockchain til ét af de stærkeste systemer i verden, når det kommer til åbne og transparente transaktioner.

Hvordan kan casinoer benytte sig af blockchain?

Casinoer kan benytte sig af blockchain på en lang række områder. Et af de steder hvor det især kan give stor værdi, er når det kommer til at verificere fair spil. Eksempelvis har alle slots en opgivet RTP, som står for Return-to-Player. Denne RTP er en procent, og indikerer, hvor meget en spiller kan forvente at få retur hver gang de satser penge.

Har et slot spil eksempelvis en RTP på 95%, kan man forvente at vinde 95 kroner hver gang man satser 100 kroner. I praksis er det imidlertid ikke helt så simpelt, da disse RTP’er er teoretiske værdier, der kun bliver nøjagtige ved adskillige millioner af spins.

Samtidig er det svært for individuelle spillere at verificere om spillet nu har den RTP det hævder at have, og man er i mange tilfælde tvunget til at stole på at spillene nu også er så fair som de siger. Med blockchain kan alle indbetalinger og udbetalinger lagres på en blockchain, der til enhver tid kan undersøges og åbnes af alle.

Blockchain kan også lagre reglerne for et spil, så man igen kan være sikker på, at der er fair spil hele vejen rundt. De fleste af os har nok siddet i et sommerhus en gang, og blevet uenige om reglerne i 500. Med en blockchain har man mulighed for at lagre spillereglerne for alle spil, så alle kan kontrollere at alt går retfærdigt til, og at der ikke bliver manipuleret med spillene.

Men det er ikke den eneste use case blockchain har. En af de store fordele af blockchain er også, at det gør det muligt at verificere transaktioner, uden nødvendigvis at skulle have personlige oplysninger. Vi nævnte tidligere at alle transaktioner mellem person A og person B bliver lagret på blockchain, men der er ikke som sådan et krav til at personerne skal stå frem med deres rigtige navn, men i stedet fremstår på en anonymiseret facon – i disse tilfælde i form af deres unikke wallet adresser. Dette gør det muligt at håndhæve AML regler uden fare for at spillernes personlige oplysninger kan lækkes.

Alt i alt kan blockchain skabe en langt mere transparent oplevelse – både for spillere, men også for casinoer – uden at det behøver være et indgreb på retten til privatliv.