Kortspil Edderkop

Edderkop er en kabale, som kan udfordre selv den bedste kortspiller. Hvis du ikke har prøvet edderkop før, så lad dig bestemt ikke glippe chancen for et forsøg med en omgang edderkop kortspil. Det er sjovt, udfordrende, og så er reglerne til spillet relativt simple, så når du har prøvet det en gang, burde du have godt styr på det.

Spil edderkop med rigtige sæt kort – man skal bruge to sæt kort – eller spil det online. Og lige her kan du lære reglerne til den sjove kabale edderkop, som også er ret svær.

Hvad er kabale edderkop?

Kabale edderkop er et kortspil, som på engelsk hedder spider solitaire. Edderkop blev populært, efter det kom med på Microsoft computere i 1998. Det lå det nemlig på computeren, så man kunne udfordres af et spil edderkop, når man havde lyst.

Hvis du ikke har det på computeren, så frygt ej, du kan nemlig sagtens spille online eller med rigtige spillekort.

Først gælder det om at lægge bunker klar til spillet – medmindre du dog spiller online, så er alt dette allerede klaret for dig.

Spillet består af 10 bunker, hvoraf 5 af kortene ligger med bagsiden vendt ned af, og det sjette kort i bunken er synligt. Derudover har du en bunke med “hjælpekort”, som du kan bruge i løbet af spillet. Og så skal du også have plads til en elimineringsbunke – det vil sige de kort, som ikke længere skal bruges i spillet.

Hvordan spilles spillet?

Når du har opsætningen af spillet klar, så er det ganske simpelt at komme i gang med et edderkop kortspil. Det, du skal gøre under spillet, er nemlig at stable bunker af kort fra konge til es. Det vil sige konge er det højeste, og es er det laveste. Ligesom i 7 kabale flytter du rundt på de synlige kort og vender det næste kort i bunken. Når du har samlet en stabel fra konge til es, så må du flytte disse kort over i elimineringsbunken – så de altså er ude af spillet.

Hvis du pludselig går i står og ikke kan mere, så kan du vende kort fra hjælpebunken. Det gør du ved at lægge et nyt kort oven på hver af de 10 bunker. Så hjælpebunken er altså ikke nødvendigvis en hjælp – ofte bryder de nye kort i stedet den sekvens, du har arbejdet på. Så et tip til kabale edderkop er at vente så længe som muligt med at vende kort fra hjælpebunken.

Regler

Der er en håndfuld andre kortspil edderkop regler. Der er for eksempel flere sværhedsgrader. Når du spiller online kan du vælge, om du vil spille med 1, 2 eller 4 kulører. Det er selvfølgelig sværere, hvis du vælger 4. Så skal kulørerne nemlig også overholdes, således at et hjerter es kun må komme oven på en hjerter 2.

Så hvis du ikke synes, det er udfordrende nok at spille edderkop kabale med en kulør, er der rigelig udfordring at hente i de øvrige niveauer.

En sidste regel er, at du, når du har brugt alle kortene fra en af de 10 bunker op, må lægge et nyt kort her. Og modsat i 7 kabalen, så må de være alle slags kort. Det vil sige alt fra es til konge kan tage en tom plads.

Der er også regler om point, da du får minuspoint for hvert move, du gør – men point for hver stabel, du samler.

Forskellen fra andre kabale spil

Som nævnt et par gange, så minder edderkop en del om 7 kabale. Det er nemlig samme princip med, at man skal stable bunker, som er faldende i talværdi. Men der er dog også en del forskelle mellem de to kabaler – heriblandt at edderkop er meget sværere at få til at gå op. Så giv ikke op, hvis din først omgang edderkop ikke lykkes. Det kræver både held og dygtighed at vinde.

Spil det online

Edderkop kortspil kan med stor fordel spilles online. Så slipper du for at rende rundt med to sæt kort i tasken og skulle bruge meget bordplads for at have plads til alle bunker.

Du slipper også for selv at tælle dine point og dine moves.