Sådan spiller du FIFA-drukspil

Der er mange måder, du og vennerne kan spille FIFA-drukspil. Vi vil her komme med vores bud på, hvordan I kan spille den mest geniale form for FIFA-drukspil.

FIFA er et af de mest populære konsolspil i verden. Det er der flere grunde til – blandt andet er det imponerende, hvor realistisk det er at spille FIFA.
At spille FIFA-drukspil er en fantastisk måde at komme i stemning på, inden I skal ud at feste, hvad end det er til privatfest eller ude i byen.

Vi anbefaler, at I har et stort glas fyldt op med enten øl, cider eller Somersby. Der skal ikke gå russer i den, hvor I begynder at bælle vodka ned. Der skal drikkes på en måde, der er forsvarlig.

FIFA-drukspilreglerne

Vi vil her komme med vores bud på de regler, der skal høre med, når I spiller FIFA.

Under kampen:

  • Hvis du bliver taget i en offside = 1 slurk
  • Hvis du begår frispark = 1 slurk
  • Hvis du får et gult kort = 2 slurke
  • Hvis du får et rødt kort = 3 slurke
  • Hvis du begår straffespark = 1 slurk
  • Hvis du begår straffe og får et gult kort = 2 slurke
  • Hvis du begår straffe og får et direkte rødt kort = 3 slurke
  • Hvis du indkasserer et mål = 3 slurke
  • Hvis din modstander scorer et mål via hovedstød, helflugter eller saksespark = 2 slurke
  • Hvis din modstander laver tunnel på dig = 2 slurke
  • Hvis din modstander sætter dig af på anden vanvittig vis = 2 slurke
  • Hvis du brænder en direktør = 2 slurke
  • Hvis din modstander scorer med hælen: 3 slurke
  • Hvis din modstander scorer, efter han har sat målmanden af: 3 slurke
  • Hvis din modstander scorer, efter han har snøret tre eller flere af dine spillere: 5 slurke
  • Hvis du scorer et mål, der bliver rettet af: 1 slurk – og du skal sige undskyld til din modstander
  • Hvis du skader din modstanders spiller: 3 slurke som straf
  • Hvis du skader din modstanders bedste spiller statsmæssigt: 5 slurke som straf
  • Hvis du kommer til at trykke på knappen i midten, der går til dashboard: 5 slurke og en undskyldning til alle i lokalet for ulejligheden

Efter kampen:

  • Hvis du vinder kampen, men din modstander har flest skud, mest boldbesiddelse og flest hjørnespark: 3 slurke som straf for, at du har haft heldet på din side.
  • Hvis du taber kampen med 1-2 mål: 5 slurke
  • Hvis du taber kampen efter forlænget spilletid (uanset resultat af kampen efter forlænget spilletid): 3 slurke
  • Hvis du taber kampen efter straffesparkskonkurrence: 1 slurk (det er altid den værste måde at tabe på)
  • Hvis du taber kampen med tre mål: 7 slurke
  • Hvis du taber kampen med mere end fem mål: 10 slurke
  • Hvis du taber kampen med mere end syv mål: 15 slurke
  • Hvis du taber kampen med 10 mål eller derover: Bliv hjemme og træn FIFA, mens de andre går i byen
  • Hvis du taber kampen til et hold, der har en halv til en hel stjerne flere end dig: 3 slurke oveni
  • Hvis du taber kampen til et hold, der har 1-2 stjerner flere end dig: 5 slurke oveni
  • Hvis du taber kampen til et hold, der har 2,5 stjerner eller flere end dig: 10 slurke oveni

Smartest at spille fire minutter pr. kamp

Det er en god ide, at I vælger at spille kampe, der kun varer fire minutter pr. halvleg. På den måde går det hurtigst, og så får I mest ud af FIFA-drukspillet. Det går ikke, hvis I kommer til at indstille kampen til at vare 20 minutter pr. halvleg – så bliver det en langtrukken FIFA-opvarmning, vi er ude i.

Tilføj selv jeres egne regler

I kan altid tilføje jeres egne regler og gøre spillet endnu mere spændende. Det kunne eksempelvis være, at hvis en af jeres spillere indkasserer et Messi-hovedstødsmål, skal han eller hun tage 5 slurke. Eller hvis Kamil Wilczek scorer, efter han har sat fire spillere af, resulterer det i fem tårer til modstanderen.

Det kunne også være, at hvis en af jer er Feyenoord eller Landsholdet, og Nicolai Jørgensen scorer på straffespark, skal modstanderen drikke 3 tårer. I kan selv lave jeres egne regler og tilføje eller fjerne, hvad I finder relevant.