Pokerhænder

Rangering af pokerhænder

Vi kender alle sammen det stereotypiske billede af den cool pokerspillende type, der sidder i en småskummel bule og med stor sikkerhed og et upåvirkeligt pokerface skraber den ene bunke kontanter til sig efter den anden.

Vil du rigtig gerne gøre ham kunsten efter – uden nødvendigvis at sidde i en skummel, røgfyldt bule – så kan du faktisk komme til det. Måske bliver stablerne af sedler ikke helt så høje, men mindre kan nok også gøre det.

Er dit kendskab til regler og pokerhænder ret begrænset, så må du lægge dig i selen for at få det lært. I samarbejde med vores søstersite spiltips.dk’s pokersektion bliver du i denne artikel rustet til at blive en bedre begynder-pokerhaj. Så bliver du klar til at spille poker.

Rangering af pokerhænder

Du må først og fremmest have et vist overblik over, hvilke pokerhænder der er de bedste.

Kort fortalt, så findes der ti forskellige slags pokerhænder, man kan have. Det bedste heder Royal Flush, det dårligste kaldes højeste enkeltkort.

De ti hænder er følgende:

  • Royal Flush: Alle fem kort fra 10’eren til esset i samme kulør
  • Straight Flush: Alle fem kort har den samme kulør
  • Fire ens: Fire kort med samme værdi (hvis to spillere har fire ens, så vinder den, der har det højeste sidste kort)
  • Fuldt Hus: Tre kort med samme værdi + to kort med samme værdi. (hvis flere spillere har fuldt hus, vinder den med de højeste kort. De tre ens korts værdi tæller mest)
  • Flush: Fem kort i samme kulør. (Det højeste kort i flushen er mest værd i rangeringen.)
  • Straight: Fem kort i samme kulør i rigtig rækkefølge (her kan et es både være højest og lavest)
  • Tre Ens: Tre kort af ens værdi (ved flere spillere med tre ens, vinder den med den højeste værdi)
  • To Par: To gange to kort af samme værdi (ved flere spillere med to par vinder den med de højeste kort)
  • Højt Kort: Hvis der ikke er nogen spiller, der har nogen af de øvrige pokerhænder, så ser man på det højeste kort på hånden (vinder er spilleren med det højeste enkelte kort)

Læs meget mere om rangering af pokerhænder her.

Gode råd til, hvilke pokerhænder du skal spille

Det handler om sandsynlighed, når det kommer til at beregne, hvilken hånd der er værd at spille, og hvilken du ikke bør spille. I starten bør du spille sikkert og holde dig til hænder, der har høj sandsynlighed for at vinde.

Når du når dertil, at der skal gives kort, så får hver spiller først to kort. På baggrund af disse to første kort skal du så afgøre, om du ønsker at fortsætte eller at folde – det vil sige at lægge kortene fra dig og sidde over i denne omgang.

Er du med, så skal du gøre din indsats lige som de øvrige af spillerne, der også er med. Så følger en runde, hvor der bliver lagt tre kort på bordet. Passer disse kort til dine, så kan du vælge at fortsætte. Hvis ikke kan du vælge at folde. På samme måde lægges der nu et kort mere i de følgende to runder.

Under spillet skal du hele tiden vurdere, om du har en god chance for at vinde runden.

Som nybegynder bør du som sagt spille sikkert. Det vil sige, at hvis du for eksempel har to ens eller to kort i samme kulør i første runde, så har du en vis chance for at vinde runden.

Spillerens placering i forhold til, hvordan pokerhånden skal spilles

Det har en ret væsentlig betydning, hvilken position du har omkring bordet. Det er en fordel at sidde så sent i runden som muligt, for så kan du lure lidt på, hvad de andre gør, inden du gør noget.

Ved et online pokerspil har du jo ingen mulighed for at se og tolke de øvrige spilleres kropssprog, så du har kun deres handlinger at vurdere ud fra.

Du kan for eksempel bluffe på den måde, at du satser mere, end dine kort egentlig retfærdiggør. Så tror dine modspillere måske, at du har en bedre hånd, end du har. Så kan de måske vælge at folde, hvilket jo kan være en fordel for dig, fordi du så har færre modspillere.

Næste skridt i forståelsen af positionens store betydning handler om, hvilken hånd der er bedst at spille fra hvilken position. Det kommer, når du bliver en mere dreven pokerspiller.

Hvad er den bedste pokerhånd – samme kulør eller samme værdi?

Umiddelbart er den bedste hånd der, hvor du har to ens, altså to kort med samme værdi. Jo højere disse to ens kort er, des højere er din chance for at vinde.

Har du to kort i samme kulør på hånden, har du også en vis chance for at vinde, men i forhold til sandsynlighed så er den ikke nær så stor, som hvis du har to ens.

Tænk hele tiden i sandsynlighed, når det kommer til pokerhænder.

Se gerne på en oversigt over sandsynligheder, når du er ny i gamet. Det kan være en stor hjælp for dig, når du skal afgøre, om du folder eller better. Sæt dig grundigt ind i denne oversigt, inden du sætter dig ved pokerbordet, for der går det stærkt. Der får du ikke tid til at tænke og checke oversigter ud, inden du handler.

Hvad er sandsynlighed for at vinde med meget høje kort?

Man kan godt blive lettere euforisk, hvis man får et es på hånden. Det bør du ikke nødvendigvis satse hele butikken for. For det er lige så sandsynligt at få et es, som det er at få et kort af en lavere værdi.

Omvendt er der jo større chance for at vinde over øvrige spillere, der også har et par, hvis dit par er af en højere værdi.

Det hele handler om sandsynlighed, is i maven – og en vis portion held. Med erfaringen får du efterhånden større forståelse for strategien og sandsynlighederne.

Det kan gå hen at blive nogle dyre lærepenge. Det kan du til dels undgå, hvis du husker på at spille sikkert i de første mange spil. Er du i tvivl, så fold og stå over. Du kan jo bare spille med i næste runde.