PC spil
Fra radioaktive skorpioner til casino jackpot: Fallout: New Vegas
Der findes to slags gamere: Dem, der har prøvet Fallout: New Vegas – og så alle dem, der har det til gode.
Hvis du kender til Bethesda’s Fallout-univers, så ved du, at fremtiden er en nuklear ødemark fyldt med mutanter, kæmpeskorpioner, hordende raiders samt et utal af våben til din disposition. Og i så fald bidrager Fallout: New Vegas ikke til meget nyt under solen.
Hvis du ikke kender Fallout-serien, så har du virkelig en oplevelse til gode.
I Fallout: New Vegas spiller du karakteren the Courier, en navnløs kurer hyret til at bringe en hemmelig pakke på tværs af Mojave-ørkenen til New Vegas – post-atombombens svar på casino byen, Las Vegas. Men med kurérlivet følger stor risici, og netop som du kan skimte New Vegas’ farverige neonlys, befinder du dig begravet i ørkenen med et skudhul i hovedet og pakken taget fra dig. Heldigvis overlever du, og her fra går det vilde jagt på hævn, svar og uanede mængder fantastisk spilletid.
Fallout: New Vegas kan umiddelbart lyde som et rent shoot-’em-up, men ud over en spændende hovedhistorie, så er spillets åbne verden et utal af nervepirrende sidemissioner, der konstant driver dig ud i det ene fede hjørne af den uudforskede Mojave-ørken efter det andet.
Og der er noget til alle typer spillere. De skydegale kan gå til kamp mod alt fra ildmyrer til radioaktive skorpioner, genmanipulerede hyæner og spøgelsesmennesker. De sociale finder følgesvende blandt lejemordere, hunde og mutanter. Og gamblerne kan bruge time efter time på New Vegas’ casinoer, hvor de kan spille roulette og blackjack, omgivet af 50er musik, drinks, og store gevinster.
Men i ægte RPG-stil er Fallout: New Vegas’ sande værdi friheden til at skræddersy din karakter, og der går ikke en mission uden, at du skal tage stilling til, hvilket slags menneske du vil være. Det er ingen hemmelighed, at godhed ofte betaler sig, og at ondskab har sine konsekvenser, men som i virkeligheden kommer dilemmaer ikke altid i sort og hvidt. Og til tider kan the dark side virke utroligt tillokkende.
Har du prøvet Fallout 3, så virker Fallout: New Vegas nok mest af alt som en gigantisk add-on til et allerede gigantisk spil, og jeg vil trække en enkelt karakter fra nedenstående. Men er du ny i ødemarken, og ligesom jeg elsker en god historie, dystopisk Las Vegas stemning krydret med klassiske casino spil, masser af frihed og en hjemmebygget laserriffel med sigtekorn til at plaffe mutanter med, så bliver det ikke meget sjovere end Fallout: New Vegas. Og med en gennemsnitlig spilletid på over 100 timer, så er der ingen tid at spilde.
Karakter: 9/10
Udvikler: Obsidian Entertainment
Udgiver: Bethesda Softworks / Namco Bandai Games
Anmeldt til: PC
Venligst udlånt af: Wendros
Scania Truck Driving – en gave til entusiaster
Scania Truck Driving Simulator til PC er en fin måde at afprøve jobbet som lastbilchauffør på. Spillet tilbyder en anderledes udfordring, selvom man i sidste ende godt kunne have ønsket lidt mere indhold til ægte convoy-drenge.
Scania Truck Driving Simulator, der kan spilles på dansk, går i al sin enkelthed ud på at køre så præcist og hurtigt som muligt med en lastvogn med anhænger på.
Det foregår i fem forskellige spiltyper, der appellerer til kræsne truck-drenge:
– Kørekort, hvor man i korte øvelser eksempelvis skal parallel-parkere med anhænger på.
– Chauffør-konkurrence er en genskabelse af den svenske lastbilfabrikant Scanias Young European Truck Driver-konkurrence (kunne også kaldes “ungdoms-OL for convoy boys”).
– Farlig Kørsel udfordrer dig ud i kunsten at kunne fuldføre 21 svære ruter på kortest tid.
– Tidsreaktions-test er en simpel øvelse i reaktion og bremselængde.
– Og til sidst Fri Kørsel. I Fri Kørsel har man et større byområde at køre i, hvor det gælder om at hente og bringe anhængere med forskelligt gods på.
Man vælger selv sin rute, uden om vejarbejde og andre blokeringer, og får ved aflevering af en trailer point for at have undgået kollisioner, overholdt trafikregler og så videre. Her viser spillet sig fra sin bedste side, fordi man bliver tvunget til at vurdere situationer, mens man kører, og må bedst muligt prøve at tage højde for alle faktorer.
Det er dog også her, man begynder at savne mere indhold. Det ville f. eks. have været sjovt at kunne starte eget vognmandsfirma og arbejde sig op. Man kunne også have ønsket sig et fedt udvalg af testosteron-lastvogne frem for den ene Scania-model, der er tilgængelig, eller en mulighed for at tilpasse lastvognens udseende eller egenskaber.
Grafikken er flot, specielt lyseffekterne og regnvejret er godt lavet, og for én gangs skyld bliver man på grund af sidstnævnte nødt til at bruge vinduesviskere i et spil – en hyggelig detalje.
Lydsiden er lidt monoton, men til gengæld har man mulighed for at importere mp3-filer eller sågar programmere netradiostationer direkte ind i spillet og lytte til dem i trucken! At køre på motorvejen en regnvåd eftermiddag, mens man hører Giro 413, tilfører unægtelig oplevelsen en hel del autenticitet.
Alt i alt en fin simulation med plads til forbedringer. Det skal blive spændende at se, om der kommer en toer og i så fald, om SCS kan udvide konceptet.
Platform: PC
Udvikler: SCS Software
Distributør: Wendros
Karakter: 7/10
Mafia 2 – godkendt af Don Corleone
I Mafia 2 spiller du Vito Scaletta, en italiensk dreng, der med sin familie er flyttet til USA for at prøve at opnå ”The American Dream”. Spillet er lidt langsomt, men med en god personudvikling og godt med mafioso-vold er denne anmeldelse skam positiv nok.
Nogle år senere bliver Vito taget af politiet for indbrud sammen med sin bedste ven Joe Barbaro, men da politiet ser, at han er siciliansk immigrant, giver de ham muligheden for at vælge mellem at komme i fængsel eller komme i hæren. Vito vælger hæren. Han bliver sendt til Sicilien i et forsøg på at gøre det liberalt.
Vito bliver dog hjemsendt fra hæren, fordi,han bliver ramt under et skudopgør i Italien. Da han ankommer til Empire Bay, den fiktive by hvor Vito bor, med planer om at skulle tilbage i hæren, møder han sin gamle bedste ven Joe Barbaro, der hiver i nogle tråde og får skaffet falske hjemsendelsespapirer til Vito, så han for lov til at blive i Empire Bay. Vito bliver hurtigt introduceret til Joes venner og begynder at arbejde sig vej op igennem mafia-hierarkiet!
Mafia 2 byder på en fantastisk rejse tilbage i tiden til midt 90′erne, da der er både musik, tøj, biler og selv våben fra denne æra. Spillet minder meget om GTA-serien, nu bare med mere stil, jakkesæt og blanke sko. Det er skam standarduniformen for enhver mafioso.
Mafia 2 har et lidt sløvt optræk, da man bruger de første mange timer foran skærmen på at skaffe en masse penge og så miste dem på den ene eller den anden måde. Men efter en tur i spjældet, hvor Vito bliver introduceret til en af de store mafiabosser , tager spillet virkelig fart, og der går ikke lang tid, før du brænder huse ned med molotovs, jager folk med tommy-guns og bræker knogler med et baseballbat.
Spillet har masser af timers udfordrende gameplay og er klart pengene værd. Køb det, hvis du kan lide GTA og/eller andre spil af samme art.
Platform: PC
Distributør: Activision
Karakter: 7/10
Diablo 3 – ren ondskab dør aldrig
Diablo og de andre “The Prime Evils” er tilbage efter 11 lange års ventetid og hjemsøger din PC – vi kan næsten ikke vente. Næsten.
De skal bringe død og ødelæggelse over verden. Din opgave er at stoppe dem i form af en af de fem karakterer, der er tilgængelige i Diablo 3. De to velkendte karakterer Barbarian og Wizard, som vi kender fra de tidligere Diablo-spil, og de tre nye ansigter: Witch Doctore, Demon Hunter og Monk.
Spillet er udgivet, men dog stadig i en form for beta-tilstand. Der er fejl rundt om alle
hjørner. Loot systemet fungerer langt fra, som fansene ønsker det. Arenafunktionen
er ikke oppe at køre endnu og en del andre ting. Jeg håber og tror, at Blizzard fikser
disse problemer snarest mulig.
I modsætning til de tidligere Diablo spil er der nu ingen pointe i at slå bosserne
ihjel igen og igen. Da man får størstedelen af det gode udstyr hos de små grupper af
elitemonstre, man finder langs stigerne, i grotter, underjordiske fangehuller osv.
Man kan ikke længere spille single-player, hvilket godt kan være en smule
irriterende, da det var noget man kunne i de tidligere spil. Man er nu afhængig af
internettet for at slagte dæmoner og smadre skeletter. Det kan derfor resultere i at,
spillet kan hakke, selv når man spiller for sig selv.
Diabolsk grafik – fire sværhedsgrader
Historien i Diablo 3 er lidt for forudsigelig og ikke noget at råbe hurra for, men
det gør ikke det helt store, da der jo er mulighed for at spille den igennem på fire
sværhedsgrader!
Spillet er virkelig noget for sig selv grafikmæssigt. Grafikken hiver dig med ind i en
anden verden fuld af engle og dæmoner.
Jeg er meget tilfreds med spillets helhed, selvom der er nogle fejl her og der. Jeg kan desværre kun give spillet syv ud af ti stjerner på grund af den manglende arena mode og de små fejl her og der. Havde jeg skullet anmelde spillet om et par måneder, havde det nok fået ti ud af ti stjerner!
Platform: PC
Distributør: Blizzard
Vores karakter: 7/10
Bulletstorm – Suveræn shoot ‘em up
Lad det være sagt med det samme: Bulletstorm er ikke for sarte sjæle, men udgør et blodigt must for skydegale gamere. Vi har testet det til PC og er imponerede.
Du spiller en dusørjæger, der skal infiltrere en fremtidsplanet fyldt med zombier og kødædende planter – og der skal sigtes grundigt efter hoveder og nosser, da bonuspointene kan opgradere dine våben.
Ja, det er sådan set plottet og meningen med Bulletstorm, og så behøver man jo nærmest ikke vide mere, vel?
Spillet er udviklet af teamet bag Unreal-spillene og ville have udløst topkarakter, hvis det ikke var for de tunge filmsekvenser og en aldeles ringe installationsproces. Selve gameplayet er nemlig enormt underholdende og så politisk ukorrekt, at man må slå sig på lårene af grin.
Platform: PC
Distributør: Electronic Arts
Vores karakter: 9/10
Winter Sports 2011 – Amigaens comeback?
Da vinteren gik på hæld, udkom et tysk vintersportsspil til PC, der skulle få os alle til at glemme den gamle Amiga-klassiker Winter Games.
Med i alt ni discipliner og en forfriskende livlig grafik, som du påvirker med dit joystick, lever Winter Sports 2011 faktisk op til at være så hurtigt og spas, som producenten lover.
Bobslæde, skihop og anden sneidræt er måske ikke direkte vanedannende, men ok til en hyggelig spilaften med vennerne. Amiga-klassikeren har ikke fået et comeback, men vi er kommet tæt på at græde lidt snot, og det er næsten ren nostalgi.
Ligesom gaming-musene fra Roccat er spillet tysk, og det borger for en vis kvalitet. Hvad synes du?
Platform: PC
Distributør: Nordic Game Supply
Vores karakter: 7/10
Railroads – slidstærk klassiker
Railroads! er et glimrende hyggespil for kommende businessmænd, men nok lidt ensformigt for mange.
Mange af os husker med tårer i øjnene det gamle togstrategispil Railroad Tycoon, der i flere udgaver huserede op gennem 90’erne.
I 2006 gjorde spillet comeback med den oprindelige programmør ved roret – legenden Sid Meier.
Grafikken er noget mere lækker, og man kan som noget nyt starte bl.a. fabrikker og aviser i byerne på kortet. Men ellers handler det om at lege DSB og køre modstanderne ud på et sidespor, indtil de opkøbes. Ligetil, men også lidt ensformigt.
Platform: PC
Vores karakter: 7/10
007 Bloodstone – solid agent-thriller
Navnet er Bond som så ofte før, og spillet holder i den grad vand, skriver vores anmelder om 007 Bloodstone.
Velfungerende action kan vi mænd ikke få nok af!
Det seneste James Bond-spil er i modsætning til mange andre i den hemmelige agents navn udformet efter en historie, der ikke har været bragt før.
Der er tale om et ganske brutalt spil, hvor man på syv forskellige og meget varierede baner skal slå, køre, skyde og sejle sig frem til målet: At finde et biokemisk våben, der er faldet i fjendehænder.
En ikke let opgave, der kræver mange timer foran skærmen. Sværhedsgraden er måske en smule for høj visse steder, men gameplayet opvejer det på mange måder.
Platform: PC
Distributør: Activision
Vores karakter: 8/10
PES 2011 ånder FIFA i nakken
Pro Evolution Soccer 2011 (PES) skal roses for sine mange detaljer, der gør livet værd at leve. Men kontrollen halter lidt ifølge vores CP-tester.
PES 2011 er et særdeles detaljeret fodboldspil, der giver konkurrenten FIFA kamp til stregen. Ud over de mange former for turneringer, der kan prøves, kan man starte sin helt egen karriere som talent med valgfrit modetøj, spilleragent og 86 forskellige måder at fejre scoringer på.
Grafikken er omfattende, realistisk og fed, men kontrollen desværre ikke helt så let som i FIFAs spil. Så konkurrencen er stadig lidt foran på point, skønt afstanden er blevet mindre.
Platform: PC
Distributør: Nordic Game Supply
Vores karakter: 8/10
Natural Selection 2 er skydespillet med det perfekte miks
Er du træt af de sædvanlige shoot ‘em up-spil, der bare går ud på at slå hjernen fra og skyde på alt, hvad der rør på sig? Så er det taktiske skydespil Natural Selection 2 muligvis noget. Unknown Worlds Entertainment udgav for kort tid siden det fine spil, og jeg har siddet klistret fast til skærmen lige siden.
Natural Selection 2 er en blanding af FPS og strategi-spil, hvor man som soldat skal forsøge at ødelægge aliens, og modsat skal man som alien forøge at ødelægge soldaternes kontrolstation. Spillet er simpelt og lige til at gå til. Det tog mig kun 3-4 runder, før jeg havde fanget, at det kræver godt teamwork for at have en chance for at sejre. Man spiller, som om man var en enkelt unit i et RTS-spil med et FPS-perspektiv (first person shoot em up).
Man bliver guidet af en kommandør, som bliver spillet af en anden spiller. Kommandøren har et RTS-perspektiv og kan derfra uddelegere order om at få bygget noget marine-tech, angrebet et alien-bo eller beskyttet et område på banen. Det er så op til dig som enkeltenhed at vælge, om du vil følge ordre, gøre hvad du synes ville gavne holdet bedst, eller bare løbe blindt ind i de mørke, dystre korridorer og håbe på, at du ikke bliver slugt levende af en modspillende alien.
Grafikmæssigt er Natural Selection 2 en klar forbedring til forgængeren, som egentlig bare var et mod til Valve-spillet Half-Life. Spillet har indbygget voice-chat, som uden tvivl er kernen bag godt teamwork.
Jeg har personlig prøvet at spille det uden at benytte mig af voice-chatten, men man kan ikke skrive ’’2 big guys comming in from the left, and 1 stalker comming from northeast vent’’ samtidig med at du løber for dit liv og skyder fra højre til venstre.
Til kun 173kr er Natural Selection et super fedt spil med timevis af rumvæsen-splatter. Spillet vil med garanti få dine hår i nakken til at rejse sig af skræk, og få dig til at grine til din mave kramper, specielt hvis det bliver spillet med et par venner.
Platform: PC
Udvikler: Unknown World Entertainment
Karakter: 8/10
Dragefest og eventyr med Skyrim
Ifølge vores drageglade anmelder er PC-spillet The Elder Scrolls V: Skyrim helt og aldeles “awesome”.
Savner du eventyr? Har du lyst til at udforske skove med mystiske dyr og meget mere? Jamen, så er Skyrim det helt perfekte spil til dig. Det næste kapitel i den længe ventede Elder Scrolls-saga er ankommet fra skaberne af spillene fra 2006 og 2008, nemlig Bethesda Game Studios.
Skyrim-spillet handler om, at dragerne er kommet tilbage efter mange år. Og at kun såkaldte Dragonborns kan stoppe dem. Som der skrives: EPIC FANTASY REBORN. Og det er ganske korrekt set.
Det er nemlig noget af en episk fantasyverden, der åbner sig med den tilgang og grafik, spiludgiverne har lagt ud med. En helt ny verden åbner sig så at sige, hvis du ikke kender til spilserien fra før, og nummer fem i rækken skuffer ikke.
Så hvis du elsker at løbe rundt og dræbe drager – vi kan kalde det at være lidt gammeldags – så køb dette spil. Men vær opmærksom på, at der er tale om et rollespil (RPG) i fantasy-genren. Bare så svage sjæle uden alt for meget fantasi er advaret!
Karakter: 9/10
Udvikler: Bethesda
Platform: PC
Borderlands 2 – årets store skydespil
Find dine chips frem, hop i gamer-bukserne og dyrk shoot and loot, til du bliver skør, i et af årets fedeste shoot ‘em ups. Spillet vi snakker om er selvfølgelig Borderlands 2, der netop er udkommet til PC.
Hvad får man, hvis man mikser store våben, sort humor, nogle flere
våben og en masse skydegale freaks? Svaret er ’’Borderlands 2’’ fra Gearbox.
Borderlands-historien udspiller sig på planeten Pandora, hvor du som en af de fem vault hunters skal forsøge at dræbe den tyranniske diktator Handsome Jack og skabe fred (alt er relativt) samt finde en mystisk nøgle.
Spillet byder på timevis af gameplay, for selv efter du har gennemført spillet, kan du bruge utallige timer på at udforske Pandoras mange flotte landskaber. Du kan også sætte dig for at opnå nogle af de mange milepæle, der er, som vil øge din ’’bad-ass’’ rank.
Borderlands 2 er en klar forbedring af forgængeren Borderlands 1. Gearbox har lyttet til deres fans og forbedret alle aspekter af spillet. Interfacet er blevet mere brugervenligt, Pandora er blevet smukkere at se på, og gameplayet
er blevet gjort til kernen af spillet, hvor det i det tidligere spil primært har været spillets historie, fansene var fascinerede af.
Borderlands 2 er shoot ’em up-versionen af Diablo, da man bruger det meste af sin tid på at skyde ting, til de dør, hvorefter man opsamler våben, pengesedler og andet guf der skulle falde ud af hovederne på de mange bad-asses og væsner, man møder på sin vej.
Alt i alt er Borderlands 2 et meget vellykket spil. Hvis du var bare en smule
glad for Borderlands 1, kan vi garantere, at du vil elske toeren.
Platform: PC
Udvikler: Gearbox
Distributør: Panvision
Karakter: 9/10
Ps3 spil
Lego Filmen Spillet
Der er snart utallige af Lego spil på markedet, at det er svært at holde styr på alle sammen. Og med deres nye film, var det selvfølgelig oplagt at lave et spil til filmen. “The Lego Movie Videogame” er en lidt kejtet titel titel. Men er spillet, ligesom dets titel?
Men som du måske har regnet ud, er spillet hvad du kan forvente af Lego spillene. Løbe rundt, smadre og bygge ting, og samle lego mønter. Jeg vil ikke gå mere i dybden med de basale ting i Lego spillene. Dog vil jeg snakke om på den måde de bliver brugt her.
I starten er der en fin balance. Banerne bliver ikke særlig ensformlige, da de har hver deres stil. Men senere hen, bliver det lidt kedeligt i banedesignet, og det er ikke specielt sjovt at spille.
Men, der er masser af ting at samle i de forskellige baner, der godt kan få levetiden op på en del ekstra timer. Der er også en del figure at spille som, hvor stortset hver, har deres unikke kræft.
Musikken fandt jeg til at være helt okay. Den var i ørefaldende, men desværre var der for lidt af det. Sangene blev til tider genspillet hele tiden, og blev også ret irreterende at høre på til sidst.
Stemmeskuespillet er i top. Jeg aner ikke om de har brugt lydklippene fra filmen, men i hvertfald er det fedt at hører kendte skuespillere, levere deres stemmer til dette spil.
Alt i alt, er dette et find Lego spil. Man får hvad man forventer af et typisk Lego spil. Hvis man elskede filmen, og gerne vil have mere, så er dette spil en fin chance. Men ellers har det ikke noget særlig specielt at byde på, end hvad andre Lego spil ellers har.
Karakter: 6/10
Brothers A Tale of Two Sons
Spillet jeg absolut ikke så komme, fangede øjeblikkeligt min opmærksomhed. To brødre, som skal på et farefuldt eventyr. Det var lang tid siden at jeg havde spillet et rigtigt eventyr spil, så jeg greb chancen, og downloadede det med det samme.
Jeg vil ikke afslører historien, da det er noget der skal opleves selv. Men jeg kan dog sige, at der slet ikke bliver sagt noget, på noget tidspunkt i spillet, som man kan forstå. De snakker “vrøvlsk”, ligesom de også gør i The Sims spillene. Selvom man ikke forstår hvad de siger, forstår man godt hvor de vil hen med det, og hvad de mener. Spillet er nemlig utrolig god til at udnytte kropssprog, og tonen der bliver snakket i.
Kontrollen i spillet er, mildt sagt, unik. De styrer begge brødre, med én controller. Du bruger simpelthen en styrepind til hver, og henholdsvis L1, L2 og R1, R2 til at styre brødrenes bevægelser. Det er meget vigtigt at man holder fokus, for der er visse opgaver, hvor man skal kondinere hvem der gør hvad. Det er en sjov måde at spille spillet på. Dog kan man ikke spille multiplayer i spillet. Dog er spillet ret kort, som både er godt og skidt. Det er omkring 3-4 timer langt. Jeg hungrede efter mere eventyr, mens jeg på den anden side, synes at spillet havde den passende længde.
Der er mange fede passager i spillet, og man kommer ud for mange forskellige forhindringer, hvilket jeg synes var virkelig positivt. Jeg hader spil i eventyr og puzzle genren, der vil have at man skal gøre de samme ting, ovre og ovre igen, som overhovedet ikke var sjovt eller udfordrende til at starte med. Der er selvfølgelig steder jeg bryder mig mindre om end andre, men de er heldigvis hurtigt ovre.
Musikken er kanongod, og virkelig storslået, der passer godt til den episke og rørende fortælling.
Brothers A Tale of Two Sons, er et perle af et spil. Det er et af de spil fra 2013, man skylder sig selv at spille, hvis man er det mindste intereseret i et solidt eventyr spil. Jeg synes at det holder, hvad hypen har sat det til at være. Men tag ikke mit ord for det, prøv selv spillet, er ihvertfald demoen, og se om det er din smag. Men spillet får en klar godkendelse af mig.
Karakter: 9/10
Udvikler: Starbreeze Studios
Udgiver: 505 Games
Anmeldt til: Ps3
Beyond Two Souls
En splittet fornøjelse imellem to sjæleMan kan roligt sige, at jeg havde glædet mig til dette spil, efter jeg for et par år siden havde gennemført det formidable Heavy Rain. Og da jeg endelig sad med Beyond Two Souls, følte jeg mig begejstret. Men efter overfladen var ridset, så jeg spillets sande ansigt. Måske lidt en dramatisk start, på en anmeldelse, men fair nok. Introduktionen til spillet og historien er ret så god. Handlingen bliver ikke fortalt i kronologisk rækkefølge, hvilke gør, at hullerne der er imellem sekvenserne, først bliver udfyldt senere. Det synes jeg var en ret fed idé. Det gav spillet den ekstra mystik over, hvad der egentlig foregik. Men altså, historien omhandler Jodie og følgesvenden Aiden (som iøvrigt er en sjæl forbundet til Jodie). At have en personlig sjæl forbundet til en giver selvølgelig et par gode muligheder, men det giver også en del problemer. Man kan godt mærke at der er skruet godt op for dramaet, og til tider, bliver det en tand for meget. Men andre steder, virker det utrolig godt. MEN personligt, synes jeg at historien og spillet, er trukket for langt ud. Der er en del sekvenser der trækker spillet ned, såsom et eventyr i ørken (som jeg dog ikke vil afsløre), hvor jeg virkelig mistede lysten til at spille videre. Musikken er fremragende til tider, især i de store sekvenser. Men den gør hvad den skal, nemlig at sætte stemningen. Stemmeskuespillet var nogenlunde. Selvom at det var to gode navne de havde fået med til at lægge stemme til hovedpersonerne, så er deres præstation ikke noget at råbe hurra for. De gjorde det de skulle, ikke mere. Det svageste punkt ved spillet er (sjovt nok) styringen. Styringen er ikke dårlig, men den er ikke præcis nok. Jeg gik flere gange de forkerte steder hen, og tog de forkerte ting op. Det var en ting de godt kunne have gjort bedre, da styringen er en ret vigtig af gameplayet i det her spil. Det sidste kritiske punkt, ville nok være, at det virker for meget som en film. Jeg ved godt, at det også er det spillet kendetegner, men der er lange sekvenser, hvor man bare går. Jeg synes at handlingen ville have fungeret enten som et spil, eller film, men ikke lige i midten. Men trods for det, så var Beyond Two Souls en rigtig god oplevelse, men dog en anelse for langt. Jeg ville hellere have ønsket det var kortere, end at jeg ville ønske det var længere. Beyond Two Souls er et spil der er værd at spille, men hvis du forventer at det er lige så godt som Heavy Rain, så vil du blive en anelse skuffet.
Karakter: 7/10
Udvikler: Quantic Dream
Udgiver: Sony Computer Entertainment
Platform: Ps3
Ratchet and Clank Nexus
Den lodne lombax er (endelig) tilbage!
Der er gået 4 år, siden det sidste ”rigtige” Ratchet & Clank spil. Men nu er fortsættelsen, til en af de bedste spiloplevelser jeg havde i 2009, endelig kommet. Men er Nexus virkelig luksus?
Man bliver hurtigt skudt i handlingen som Nexus har at byde på. Efter en fangetransport der gik grueligt galt, er Ratchet og hans trofaste makker Clank, separeret fra resten af teamet. Sådan lyder de første 20 minutter af spillet, og det var en lovende start. Men desværre, gik det ned af bakke. Historien blev mindre uinteressant, og jeg savnede de episke øjeblikke fra ”A Crack in Time”. En del af charmen i figurerne var også forsvundet, såvel som humoren. Men der var alligevel et par stedet, hvor jeg ikke kunne lade være at trække på smilebåndet. Slutningen ligger for meget op til en efterfølger
Udover historien, er der også en arena, hvor man kan kæmpe sig gennem horder af fjender. Dog skal man gennemføre en del af arenaerne uanset hvad, siden de er historierelateret, men det giver alligevel lidt variation.
Jeg synes ikke at Nexus var en værdig efterfølger til A Crack in Time, men det var godt at se at de er tilbage til rødderne. Man kan dog ikke komme uden om at spillet var for kort, og historien for tynd. Slutningen hentyder til en efterfølger, og jeg håber at hvis der kommer en, at de to punkter vil blive forbedret. Men så længe oplevelsen varede, var det en hyggelig stund, men efter min mening, er det ikke et must-buy.
Karakter: 6/10
Udvikler: Insomniac Games
Udgiver: Sony Computer Entertainment
Platform: Ps3
Mere galskab med The Saints Row IV
Nu er galskaben tilbage. Endnu farligere, længere ude, og meget dummere. Men er det nu også bedre?
Der er ingen tvivl om at Saints Row serien, har været vidt omkring. Og vi er nu nået til det fjedre (og måske sidste kapitel?) i den populærere og skøre serie. Alt er som det plejer (udover at du er blevet præsidenten, men det er jo en selvfølge), indtil den da, at jorden bliver invaderet af rumvæsner. Du bliver suget ind i en simulator, og er nu fanget derinde, mens at jordens skæbne er i rumvæsnernes slimede hænder. Du får hjælp udefra af Kinzie, som vil guide dig igennem til, hvordan du skal kunne komme ud derfra. Historien i spillet, har ikke de store overraskelser, men den tager et par sjove drej. Det er ret morsomt at se på, hvordan de forskellige personer, integrere med hinanden.
Gameplayet ligner ret meget Saints Row The Third, med et par nye aktiviteter, og det faktum at du har fået superkræfter! Det lyder alt sammen super fedt. Men desværre, lyder det nok federe end det er. Selvom at det var fedt at løbe igennem byen og biler, så blev det også for hurtigt hektisk. Og når man først var kommet højt nok op i level, og havde opgraderet sine egenskaber tilpasseligt, blev det ret ubalanceret mellem dig og fjenderne. Dog kan jeg godt lide variationen på de enkelte missioner, hvor der f.eks. bliver parodieret på andre spil.
Soundtracket må jeg rose. Den når et par forskellige genre. Og selvom at man godt kan føle at det bliver lidt malplaceret til tider, så synes jeg nu at det passede meget fint. Jeg kunne især godt lide at lytte til dubstep, mens jeg dræbte aliens.
Styringen ligner ret meget forgængerens, bortset fra superkræfterne selvfølgelig. Men det er ret hurtigt at lære. Dog kan styringen til superkræfterne godt virke en smule klunset.
Alt i alt, er det en fin lille fortsættelse, men så ikke mere end det. Jeg havde større forventninger, og selvom at spillet var tilpas sjovt, så havde jeg en tom fornemmelse bagefter. Den har ikke det forfriskende pust som Saints Row The Third gav til serien. Men hvis man er til mere galskab i selskab med The Saints, uden den store historie, og med masser af overdrevede (og egentlig ret awesome) superkræfter, vil man sikkert nyde det. Men jeg følte mig skuffet over det.
Karakter: 6/10
Udvikler: Volition Inc.
Udgiver: Deep Silver
Platform: Ps3
Venligst udlånt af: Wendros
Galskab i Saints Row The Third
Det tredje spil i rækken, om banden Saints Row. Hvis du leder efter et af de mest useriøse sandkasse spil, og virkelig plat humor, så er dette spil det rette. Dette er Saints Row The Third The Full Package.
Hvis du ikke kender Saints Row, kan det bedst beskrives som en mere barnlig udgave af GTA. Bare rolig, jeg vil ikke til at sammenligne de to spil. I 3’eren har serien dog taget en lidt anden og mere useriøs drejning. Og det klæder faktisk serien endnu mere.
Gameplayet virker som det skal. Der er en del muligheder, men det bliver ikke for kompliceret. Der er masser af missioner, aktiviteter, og ting at finde i Steelport. Men det kan hurtigt blive trættende, og der er ærlig talt, ikke meget variation i aktiviteterne. Dog, et minus jeg er nødt til at nævne, er at der er ingen mulighed, for at genspille missioner. Det er lidt noget øv. Genspilning værdien i hele spillet, er dog ikke så stor for mig, da der ikke er helt den samme underholdnings faktor, som første gennemspilning.
Dog er de 3 ekstra mission pakker der medfølger i The Full Package udgaven (kan også købes separat) vildt underholdende. Dog, er de også meget korte. Men når det er sagt, er der også virkelig kvalitet i dem!
Musikken i spillet, lægger man nok mest mærke til, når man kører i bil. Der er en del forskellige radiostationer at vælge imellem, men jeg fandt mig selv, hører de samme sange, over og over igen. Det er ikke som sådan en negativ ting, men det er værd at nævne, at der ikke er tonsvis af sange.
Konklusionen er, hvis du er til spil, hvor du sagtens kan koble fra, være useriøst og bare nyde spillet for det det er, så er Saints Row The Third, lige noget for dig. Jeg nød det i hvert fald meget. Men, det har sine fejl og mangler. Men Saints Row The Third, er uden tvivl god underholdning.
Karakter: 8/10
Udvikler: Volition
Udgiver: THQ
Platform: Ps3
Venligst udlånt af: Wendros
Dødsygt rocker hævntogt i Ride to Hell
Masser af fede skyderier, heftige motorcykel jagter, suveræn grafik, fantastisk stemmeskuespil og en gribende og rørende historie. Det her spil, har intet af det. Men det har derimod, masser af andre ting… ikke gode ting, men hey, det er tanken der tæller, ikke?
Det er for mig, svært at anmelde et spil, hvor jeg skal kigge på det, fra godt og ondt, da der simpelthen ikke er noget godt overhovedet. Men jeg vil prøve at være så beskrivende hvad der dårligt, og hvad der er godt. Jeg starter med det gode. Det eneste decideret gode, jeg kan huske, var en one-liner jeg grinede af. Det var alt. Nu, til alt det dårlige.
Gameplayet er meget ensformigt og kedeligt. Det her er sådan et spil, hvor du skal bekæmpe de samme 3 fjender, 100 gange uden den store variation på metoderne, besejrer en rocker, måske eventuelt et par kedelige køreturer på din motorcykel der alle ligner hinanden. Og sådan bliver det gentaget hele spillet igennem. Spillet tager dens historie (og sig selv) alt for seriøst, at det næsten ikke engang er sjovt, men bare sørgeligt. Der var også til tider, hvor animationerne forsvandt helt, og når man sloges mod nogen, stod deres figur helt stille, mens man trykkede på knapper. Da jeg havde gennemført spillet, tænkte jeg, om det overhovedet var det værd. Svaret siger vidst sig selv. Slutningen var dog noget af det bedste ved spillet, fordi det endelig var ovre. Selve slutningen var dog forfærdelig, så den passede vidst godt til resten af spillet.
Grafikken ligner noget der kunne være produceret til Playstation 2, uden at det ville udnytte dens maksimale ydeevne. Man kan godt se, at dele af spillet, var der virkelig blevet lagt arbejde. Som i baggrunden, som træer, natur, og søer. Men udførelsen, og texturen, er alt for dårlig, så man ikke nyder det.
Styringen er virkelig skidt. Til tider, reagerer den for langsomt eller slet ikke. Og det resulterer til mange frustrationer og eventuelle dødsfald . Desuden, er der et par funktioner der er forbundet, til de samme knapper, der også skaber irritation til tider.
Stemmeskuespillet, er latterligt. Nogen gange taler de for lavt, og utydeligt. Der kunne også godt arbejdes lidt med manuskriftet, og være lidt mere variation i hvad fjenderne siger.
Det her spil, havde til en vis grad potentialet, til at blive noget godt. Men det færdige arbejde er alt, alt for sjusket, og det ligner ærlig talt et spil under udvikling. Jeg har intet godt at sige om Ride to Hell Retribution, udover coveret og æsken, hvor spillet rigtig hører til. Dette “spil”, får den laveste karakter der overhovedet er mulig.
Karakter: 0/10
Udvikler: Eutechnyx
Udgiver: Deep Silver
Platform: Ps3
Venligst udlånt af: Wendros
Undergrunds uhygge
Jeg har begivet mig rundt, i Ruslands undergrunds baner, på jagten efter den sidste “Dark one”. Det er en mørk, og farefuld færd, men om det var det hele værd, finder du ud af nedenunder.
Da jeg satte Metro Last Light i maskinen, var mine forventninger blandede. Forgængeren fangede ikke mig, og fik det aldrig spillet færdigt. Om det ville forringe oplevelsen i 2′eren, anede jeg ikke. Men fortsættelsen så ud til at være mere min stil. Og lige fra første sekund, efter jeg startede spillet, fangede det mig. Jeg var umådeligt underholdt af det den første time, men så begyndte problemer at dukke op.
Gameplayet, ligner ret meget andre First Person Shooter spil, dog tilsat stealth elementet, som faktisk virker ret godt. Normalt er jeg den type, der bare løber ud i det, og skyder på alt der bevæger sig, men her, brugte jeg stealth så tit jeg kunne. Problemet ved det er, at fjenderne til tider, er ufattelig dumme. Det ødelægger lidt, hele stealth oplevelsen. Der var et par plot twists i historien, men ellers synes jeg at der var for mange detaljer, til at jeg kunne følge med. Men udover det, var gameplayet faktisk upåklageligt.
Lyden er ret standard. Den holder sig, ret meget til den skabelon, der er blevet skabt gennem årene til skydespil. Der er dog nogen gange, hvor der ikke er lyd, når jeg skyder. Og det ødelægger stemningen, og det flow spillet har, fordi så kommer jeg i tanke om de fejl, spillet har. Musikken fandt jeg dog, ret god. Den giver dig virkelig lysten, til at bevæge dig videre, for at se hvad der lurer rundt om hjørnet. Og den sætter også stemningen, de rigtige tidspunkter.
Grafikken er nogen gange ret sjusket, og andre gange ret så flot. Texturrene og nogen modeller er ikke så pæne at se på, hvorimod lys effekterne er nærmest perfekt.
Metro Last Light, er et ret underholdene spil, med en lidt forvirrende historie. Derfor kan det være en god ide at spille forgængeren før dette. Men jeg nød at bevæge mig rundt i undergrunden. Og det er et af årets bedre spil, selvom at det har dens fejl.
Karakter: 7/10
Udvikler: 4a games
Udgiver: Deep Silver
Platform: Ps3
Venligst udlånt af: Wendros
Dead Island Riptide
Nu er Dead Island tilbage igen med en ny historie, interessante nye personer og et fedt gameplay, ikke? Desværre er det ikke helt sådan. Vi prøver zombiespillet Dead Island Riptide til PS3.
For at sige det ligeud, så var Dead Island (spillet fra 2009), ikke helt min kop te. Det var ikke forfærdeligt, men
der var en del ting, der gjorde det til en dårligere oplevelse, end det kunne have været.
På samme måde med Dead Island Riptide, seneste spil i serien. Grafikken er ikke overvældende, men det ser i hvert fald ikke dårligt ud på et HD-TV. Jeg synes, at landskaberne som træer og baggrunde er rigtig godt lavet, og det bliver ikke kedeligt at se på.
Lyden er ret normal, hvad angår de forskellige platforme man går på (sten, jord, vand, eks). Det er dog ret fedt, når man kan hører, at en zombie sniger sig op bag en. Det er ret godt lavet. Men der kunne godt være mere variation ved zombielydene. Jeg endte med at blive træt af at høre de samme zombie lyde igen og igen.
Baggrundsmusikken fik lavet en passende stemning, men blev en smule monotont. Stemmeskuespillet er ikke godt eller dårligt, men det er ikke overbevisende. Jeg troede ikke engang på, at de var fanget på en ø, fyldt med zombier, et lille øjeblik.
Gameplayet er dog nok det, der trækker ned i virkeligheden. Her er grundene: Grupper af zombier er alt for magtfulde. Man dør simpelthen for hurtigt af dem. Størstedelen af spillet er at dræbe zombier, men det bliver kedeligt i længden at gøre det. Og det er mest på grund af den lille variation i kampene.
Hovedpersonerne er endimensionelle, kedelige og gav ikke motivation til faktisk at spille videre. Og historien er tynd. Dog endte jeg med at være underholdt. Og det er også et plus, at man kan importere sit game fra det andet Dead Island og spille videre med personen.
Spillet er ikke værre end Dead Island, men det er heller ikke bedre. Dead Island var nemlig ikke perfekt,
og Dead Island Riptide lider af de samme fejl. Hvis der havde været en expansion pack til det gamle Dead Island
spil til en rimelig pris, ville det have været mere fair.
Karakter: 4/10
Udviklet af: Techland
Distributør: Wendros
Platform: PS3
The Last of Us – rost med rette!
Det succesfulde Naughty Dog er tilbage med deres nyeste spil The Last of Us. Det har fået stor ros hele verden over, men er det virkelig så godt?
Da jeg satte The Last of Us i maskinen, kendte jeg ikke til noget af historien, udover at der var udbrudt en form for infektion, og at man skulle ekskortere pigen Ellie ud. Og jeg vil selvfølgelig heller ikke spolere historien for andre, fordi det er bedst, man selv spiller. Selvom historien er virkelig god (især i anden halvdel af spillet), er det ikke den bedste. Selve grundhistorien har man hørt før, men det er de twist, sidespor og ikke mindst persongalleriet, der gør den så forbandet god.
Gameplayet er en blanding mellem Uncharted, Splinter Cell og måske nogen små gys fra Dead Space. Man kan godt mærke, at det er de samme som har udviklet Uncharted, men det er ikke et spil i samme tempo.
Man skal have en god situationsfornemmelse, ellers vil man ikke klare sig særlig langt. Du er nødt til at fornemme, om du skal snige dig forbi fjender, og nedlægge dem stille, eller om man skal afgøre det i en skud-duel. Ammunition og liv bliver ikke bare smidt i din retning. Selvom spillet godt kan give dig noget liv, hvis du mangler det, så skal du ikke regne med, at der bare deles ud.
Ud over den velstøbte historie og det fremragende gameplay gøres spiloplevelsen til noget specielt med de stille sekvenser. De øjeblikke, hvor man kan få pusten tilbage, nyde landskaberne, udforske områderne. Og selvfølgelig, det bånd man knytter med Ellie. Og det er en unik oplevelse.
Om det er årets spil for mit vedkommende, må tiden vise. Men det er ihvertfald et spil, som ingen der ejer en PS3, bør snyde sig selv for.
Karakter: 9/10
Udvikler: Naughty Dog
Udgiver: Sony Computer Entertainment
Platform: PS3
The Tomb Raider Trilogy – Genial gravrøver eller PS3-flop?
Jeg har aldrig været den store Tomb Raider fan, men derimod virkelig glad for Uncharted serien. Så da jeg satte Tomb Raider i min PS3, var jeg lidt i tvivl om den oplevelse, jeg ville få. Men jeg blev ikke skuffet.
Historien i Tomb Raider er både lige ud og lidt kompliceret. Med så mange informationer man får, så er det lidt svært at følge med. Men man kan også forenkle det. Båd krakket, ø med fjender, må slippe væk. Men man slipper ikke for plot twists, og de er, som altid, meget velkomne. Men må indrømme, at jeg nok skal spille det igennem en gang til for at forstå, hvad de egentlige snakkede om det meste af tiden.
Gameplayet i Tomb Raider, kan nok bedst sammenlignes med Uncharted. Selvom man helst ikke skal sammenligne så meget med andre spil, så ligner det på mange måder Uncharted. Hvis du kunne lide gameplayet i Uncharted, vil du med stor sikkerhed også kunne lide Tomb Raider.
Man klatrer, observerer fjender (eller bare render ud i det, og skyder), der er store action sekvenser (f.eks. med ting der flyver lige i hovedet på dig) og de øjeblikke, hvor man bare stirrer ud på det smukke landskab.
Der er intet at klage over i gameplayet. Dog synes jeg, at styringen var lidt forvirrende. Men det ødelagde ikke oplevelsen. Der er desuden også vilde dyr, som man kan jage, et ”frit” (der er stadig begrænsninger) miljø at udforske, og et upgrade system. Det tager omkring 9-12 timer at gennemføre størstedelen af spillet. Men det kommer både an på sværhedsgraden, og om man udforsker eller bare går lige til historien.
Baggrundsmusikken i Tomb Raider sætter virkelig den dystre stemning, der til tider er. Det er flot komponeret. Dog må jeg indrømme, at jeg ikke lagde så meget mærke til de andre lyde, da de ikke rigtig skilte sig ud. Det er ikke en god eller dårlig ting.
De eneste ting jeg rigtig kan udpege som er dårlige, er de tekniske fejl. De er små, men de er der stadig, og det ødelægger oplevelsen en smule. Jeg oplevede, at en fjende var usynlig, men han bar stadig våbenet, og skød på mig. Jeg faldt også gennem jorden og døde, og der var en bue der fløj i luften. Og det var med den nyeste patch til spillet. Jeg kritiserer ikke, bare for at kritisere. Men det tager én lidt ud af oplevelsen, at opleve de ting. Men det er for små ting til at snyde sig selv for spillet.
Tomb Raider er et virkelig gennemført spil på mange planer. Hvis du er en gamer eller bare fan af Uncharted (og måske blev skuffet over 3′eren, som jeg gjorde), så gå ud og investér i Tomb Raider. Der er stor chance for, at du vil blive overrasket.
Karakter: 9/10
Spillet på: PS3
Udviklet af: Crystal Dynamics
Udgivet af: Square Enix
Angry Birds Trilogy
Hvordan vil det verdensomspændende spilfænomen klare sig hjemme i stuen, i stedet for ved hånden?
Alle, der ikke har levet under en sten, kender Angry Birds, også dem der ikke spiller spil til hverdag. Spillet har haft stor succes, men om det var en god ide at konvertere det til konsol, er op til den enkelte at vurdere. Prisen skal i hvert fald være retfærdig i fht. det produkt, man får, og det er den ikke her.
Jeg synes generelt, at Angry Birds er et sjovt spil, man kan spille for at få tiden til at gå. Men det er ikke mere end det, i hvert fald ikke for mig. Jeg kunne ikke drømme mig om at sidde og spille det timevis i træk. Det er frustrerende, når man ikke kan komme videre, men det føles godt og befriende, når man endelig får ram på den sidste gris.
Trilogien består af det originale Angry Birds, Angry Birds Seasons og Angry Birds Rio. I Angry Birds og Angry Birds Seasons skal man skyde efter
grise, hvorimod man skal slippe fugle i bure løs i Rio. Og det, synes jeg, er et fedt twist. Der mangler dog en multiplayer-funktion. Jeg synes, at en slags ”angrib fjendens base”-mode ville være passende. Det kunne gøre det til et sjovt multiplayerspil. Eller der kunne laves en level editor, hvor man selv kunne lave baner.
Angry Birds (Trilogy) er et simpelt og sjovt spil, men i små bidder. Derfor synes jeg ikke personligt, at det er egnet til de nyeste konsoller, når alle jo næsten alligevel har telefonen ved hånden. Desuden er Angry Birds-trilogiens pris for høj i fht. at købe den til konsollerne i stedet for til mobilen. Men når det er sagt, så er der timevis af underholdning i det her spil, hvis man altså har tålmodigheden.
Far Cry 3 – for hypet eller for fedt?
Et såkaldt ‘open world’-skydespil med massevis af blodtørstige dyr og pirater. Lover spillet mere, end det holder? Vores anmelder er taget på tropisk ferie med sin PS3.
Man spiller Jason Brody, som uheldigvis er blevet taget til fange af pirater på en ferie med sit følge. Jason slipper med nød og næppe ud, og det er nu ens opgave at få resten af ens venner og familie fri.
Det er plottet, men jo længere man kommer ind i spillet, desto mere
handling, twists og fyld kommer der. Selvom historien godt kan virke tynd til tider, er den som oftest spændende og dyster. Det eneste minus er slutningerne. Højt at flyve, dybt at falde.
Men historie er ikke alt. Udover det kan man f.eks. gå på jagt, overtage fjendtlige outposts, dræbe efterlyste personer og meget andet.
Gameplayet er fantastisk. De mange kvadratkilometer, man kan udforske, de vilde dyr
der kan jages, det skiftende vejr mv. Dog er der nogle texture-problemer på PS3 (og sikkert også på Xbox 360).
Når man ligger på lur i græsset med en fjende i sigtekornet og affyrer sin sniper, kommer der en sprød lyd. De vellykkede lyde i Far Cry 3 og selve stemmeskuespillet er virkelig godt gennemført. Især stemmen bag psykopaten Vaas, Michael Mando, er god. Man kan virkelig høre, at han lever sig ind i rollen.
Der er selvfølgelig også en flerspiller-del, bestående af co-op og multiplayer. Ingen af dem fangede mig for alvor. Co-op delen var lidt tam i fht. historien, og de små cutscenes er sjuskede.
Min konklusion er, at Far Cry 3 er et must! Som du nok har læst, har jeg virkelig nydt at spille det (måske lidt for meget), men det var virkelig en oplevelse, jeg klart kan anbefale. Med et par mindre fejl her og der, er det næsten en perfekt spiloplevelse, der i hvert fald kan underholde i masser af timer.
Platform: PS3
Udvikler: Ubisoft
Karakter: 9/10
Max Payne 3
Vi tester her Max Payne 3, der har drengerøve som målgruppe. Så hvad var mere oplagt end at prøve spillet på en PS3 for nedrullede gardiner, mens drengene blev inviteret indenfor til en gamer-aften med pizza og chips?Uden at have prøvet – eller haft nogen baggrundshistorie i forhold til – de andre Max Payne-spil satte jeg spillet i min Playstation 3 og prøvede lykken” Og jeg kan love jer for, at jeg blev positivt overrasket over resultatet.Jeg vil ikke røbe noget af den fede historie, som Max Payne 3 har at byde på, men den har masser af plot-tvist, og det er bare med at holde tungen lige i munden. Jeg var på et tidspunkt helt fortabt med de navne, der optræder, men det lykkedes mig dog at få historien til at hænge sammen til sidst.
Og så hjælper det, at gameplayet i shoot ‘em up-spillet er for fedt! Både det at historien bliver fortalt i datid, men også den måde det bliver udført på. Det føles nyt og forfriskende. Simpelthen fantastisk.Og hvis du dør for tit, giver spillet dig automatisk et par painkillers, så du har lidt at klare dig på. Du har altså en chance for at komme videre. Det er et fedt plus!
Der er et par mennesker der klager over kontrollen på konsoller, og at spillet skal spilles med keyboard og mus. Men efter min mening er det noget fis. Jeg havde ingen problemer med styringen, og den var lige at gå til.Lyden i spillet var god! Selvom dialogen var fed, så synes jeg dog, at skuespillerne der lagde stemmer til dem, lød lidt tørre fra tid til anden. Men det, der opvejer det, er musikken! De sidste 15 minutter af spillet var en ren symfoni af musik, der fik ens hjerte til at pumpe hurtigere, mens man kæmpede for at overleve. Det lyder måske overdrevet, men man skal selv spille det for at forstå det.
Alt i alt er Max Payne 3 et fedt drengerøvsspil! Hvis du er på udkig efter et spil med en fed historie, et gameplay der ikke bliver kedeligt og føles nyt og forfriskende, så vil jeg stærkt anbefale Max Payne 3. Det er årets adrenalin kick!
Platform: PS3
Udvikler: Rockstar Games
Karakter: 10/10
Homefront – et råt PS3-hit
Homefront er et klassisk shoot ‘em up, der fokuserer på realistiske våben (sådan da) og et råt fremtidsscenarie. Anmeldt til PS3.
Testosteron er i den grad fællesnævneren i vores senest testede spil, og på den konto skuffer THQ’s hypede Homefront skam ikke.
Skydespillet foregår i en dyster fremtid, hvor Nordkorea har erobret USA, og du naturligvis er guerillasoldat af Guds nåde. Med et utal af våben skal der nedlægges et utal af skævøjer (undskyld!) – og så er handlingen ellers på plads.
Selv erfarne gamere vil opleve udfordring med Homefront, der er lige så realistisk, krævende, svært og råt, som det samlede scenarie er usandsynligt. Det kan anbefales og er absolut et af de bedste bud inden for genren for tiden. Også til din yndlingskonsol PS3.
De lange filmsekvenser kunne man dog godt efterlyse en god funktion til at skippe eller spole hen over.
Platform: PS3
Distributør: Panvision
Karakter: 8/10
X-BOX 360 spil
MX VS. ATV ALIVE
Giv din ven baghjul
MX VS. ATV ALIVE er et spil der mest af alt henvender sig til fans af serien, eller til dem der nyder at spille den samme bane igen og igen for at udføre det perfekte lap. Når det er sagt må det også siges at spillets multiplayer del, hvor man konkurrere med ens venner er særdeles underholdende.
Jeg er normalt vant til at motorsports-spil stiger i sværhedsgrad jo længere man kommer i spillet. Dette har udviklerne af MX VS. ATV ALIVE dog set stort på og i stedet lavet et spil hvor sværhedsgraden justeres hver gang man starter et nyt løb. Det er for mig at se en rigtig fed idé, eftersom jeg efterhånden har lidt for mange ufuldførte bilspil liggende i skuffen, fordi de til sidst er blevet for svære. Så hellere få nogle nye baner løbende og selv kunne justere sværhedsgraden.
Nogle vil måske føle det er at snyde, men så kan jeg fortælle at ”All Time” sværhedsgraden er ganske god selv på de allerførste baner. De erfarne spillere vil derfor få modspil allerede når man spiller første gang. Dernæst har spillet en multiplayer del, hvor man kan møde kvalificeret modstand.
Spillet har tre former for ”løb”. ”National” som er de store baner, ”Short Tracks” som selvfølgelig er de små baner og til sidst ”Free Ride” som er beregnet til at lave tricks på egen hånd. ”Free Ride” består af to baner som er tilgængelige fra start, ”National” og ”Short Tracks” har til at starte med kun to tilgængelige baner hver. De næste bliver låst op ved level 10 og level 25.
Jeg oplevede at nogle af de baner der bliv låst op ved level 10 var en smule sværere end de to man startede med, men da spillet under testen valgte at resette sig selv og al ens xp forsvandt, fik jeg kun spillet banerne en enkelt gang. At nå level 10 er nemt, men tidskrævende og generelt af det ret irriterende at skulle starte fra scratch.
Spillet gør ikke brug af en decideret historie, men holder sig til at fokusere på selve løbende og halleluja for det. Dog stiger man i XP, hvilket låser op for både komponenter og såkaldte skills. XP’en låser også op for de nye baner, og her har spillet sin umiddelbart største ulempe. Der er simpelthen for få baner til at starte med, og der er for langt imellem at man låser en ny op. Du ender med at spille de samme baner igen og igen, og hvis du ikke spiller fordi du af lyst vil lave det perfekte hop, tage rundingen perfekt eller slå din egen tid, så føles ens udvikling ret langtrukkent og kedelig.
Der er ingen tutorial, man bliver kastet ud i løbene direkte og hjælp er der ikke det vilde af. Eneste hjælp du har fra udviklernes side er din manual fra spillets æske og så lige nogle tips og tricks skærmbilleder der dukker op som loadingsskærm. Man skal derfor søge mere informationer på egen hånd ved f.eks. at se videoer på youtube, forum m.m.
Sværhedsgraderne gør dog, at spillet ikke er totalt umuligt for os begyndere der har et lidt for afslappet forhold til speederen. Sværhedsgraderne er Rookie, Amateur, Pro og All time. Rookie er ret så nem og Amateur giver lidt modstand som dog ikke bør volde de store problemer. Pro giver en god modstand og ved All Time har jeg endnu ikke formået at score en topplacering.
Der hvor spillet skaber en oplevelse for mig er dets multiplayer del. Når man spiller sammen med en ven var oplevelsen for mig helt anderledes, og især ved banerne i kategorien ”Short Track”. I denne kategori er fart underordnet for du kan simpelthen ikke holde speederen i bund. Der er hjørner overalt, der bliver skubbet og banen overlapper hinanden. Det betød at placeringen hurtigt blev ligegyldigt for at presse sin ven ud af banen blev hurtigt lidt for sjovt. Da man begyndte at tage spillet alvorligt igen, var det bedste ved denne slags baner i høj grad at modstanderne konstant var indenfor synsvidde.
Sidste kategori ”Free Ride” er igen meget sjovere med en ven, der kan se ens fantastiske stunts, eller som i mit tilfælde hvor min ven snarere kunne se mine fantastiske stunts gå helt galt. Men sjovt var det.
Inden jeg slutter af vil jeg lige komme ind på det grafiske. Spillets grafik er tilfredsstillende, det er ikke banebrydende, men det er heller ikke så skidt endda. Din kørers tøj blafrer i vinden, men mudder og det der nu hører sig til i MX verdenen forbliver på jorden og du kan lige fremtrylle en lille støvsky.
Konklusionen af dette spil er derfor at som singleplayer spil er spillet ok, men heller ikke meget mere. Som multiplayer er spillet ganske underholdende og spillet egner sig derfor bedst til enten entusiaster eller til lidt venneunderholdning.
Platform: XBOX360 og PS3
Udvikler: THQ
Karakter: 4/10
PES 2013 er gammel fodbold på nye flasker
Det nye Pro Evolution Soccer er egentligt et stykke velprogrammeret arkadefodbold, men manglende autencitet og irriterende småfejl gør det svært at anbefale spillet frem for konkurrenterne, skriver vores anmelder.
Det først Pro Evolution soccer udkom i 2001 og fra starten var ambitionen at tage kampen op med den markedsførende Fifa-serie. Det er til tider også lykkedes, specielt fordi Fifa omkring 2005 var begyndt at stagnere en smule, men for nogle år siden havde EA lært lektien og hev Fifa igennem en større makeover med vellykket resultat. Det er denne makeover, man nu sidder og venter på skal indfinde sig i Pro Evolution-serien.
For lad det være sagt med det samme: Pro Evolution er det næstbedste fodboldspil på markedet. Isoleret set er det et fint spil. Styringen er meget lige til og præcis med masser af muligheder der vil give udfordring til spillere på alle niveauer, men den indeholder også nogle frustrationer.
Ofte føles spillet på banen næsten forudprogrammeret, og man bliver øjeblikkeligt straffet for at trykke på den forkerte knap på det forkerte tidspunkt. Eksempelvis medfører et hvilket som helst tryk på sprintknappen et langt træk, der hvis man ikke har den tilstrækkelige plads, resulterer i, at man mister bolden. Derudover er f.eks. de glidende tacklinger ens hele tiden, og derigennem ubrugelige i mange situationer.
Den slags små frustrationer er der desværre en del af i PES 2013. Man undrer sig over en gammeldags opfattelse af offside reglen, hvor der fløjtes for offside, så snart en spiller er kommet for langt frem, og man forsøger at aflevere til ham, uanset om han modtager bolden eller ej. På den anden side oplever man også ganske åbenlyse frispark, som dommeren til gengæld undlader at dømme. Eller hvis man presser en modspiller omkring midtbanen, sparker han ofte bolden ud over sidelinjen i desperation.
Man sidder uforstående tilbage overfor denne type fodbold, men måske er det sådan, man spiller fodbold i Japan, hvor spillet er udviklet og generelt har haft mere succes end i Europa.
Disse anker fortsætter gennem resten af spillet. Uddaterede spillertrupper skærer i øjnene, f.eks. er en af sommerens helt store handler, Robin Van Persies skifte til Manchester United, ikke effektueret og han er stadig at finde i Arsenal, hvilket er underligt i og med at Manchester United er det eneste licenserede engelske hold i spillet.
Når alt kommer til alt er det, til trods for småfejl og frustrationer, et ganske vellavet spil, med mange forskellige spiltyper. Specielt hvis man ikke bryder sig om Fifa, vil man helt sikkert blive glad for Pro Evolution 2013.
Platform: Xbox360
Udvikler: Konami
Distributør: Nordic Game Supply
Karakter: 6/10
Virtua Tennis 4 – ketsjermassage til folket
Virtua Tennis 4 til Xbox leverer tennis med let tilgængeligt gameplay og en simpel, men solid, styring. Uden at ty til tegneseriefigurer, brændende bolde, powerups og effektfulde specialslag. Sådan da.
Tennisspil er ofte enten meget useriøse eller meget realistiske. Virtua Tennis 4 forsøger at lægge sig midt imellem titler som Sega Superstar Tennis og den nok mest direkte konkurrent Top Spin. Virtua Tennis 4 er hverken en fuldblods-tennissimulator for ketsjerfanatikere, men heller ikke et decideret arkadespil med Mario og Sonic, der spiller tennis i farvestrålende miljøer flankeret af eksplosioner og superslag.
Umiddelbart ser det hele meget realistisk ud med kendte spillere og rigtige banelokationer i Melbourne, Paris og New York. Der er dog stadig rigeligt med knap så seriøse idéer i VT4. Karrieredelen indeholder f.eks. velgørenhedskampe i fjollede kostumer eller en træningsmodel, der går ud på at samle æg og derefter hurtigst muligt bringe kyllingerne tilbage til hønemor!
Der tilbydes de forventede spiltyper: Træningskamp med enten singles eller doubles, en træningsdel og en “Arcade mode” hvor man spiller mod modstandere af stigende sværhedsgrad. I “Party Mode” kan man konkurrere i de minispil, der samtidig gør det ud for træningsøvelserne i spillets sidste og mest fyldige mode: “World Tour”. Her har man muligheden for at lave sin egen spiller og gennem en hel karriere føre ham eller hende til tops i tennisverdenen.
Styring er nem at gå til og føles responsiv og præcis, godt bakket op af fint animationsarbejde. Generelt er grafikken rigtig pæn, specielt closeups i super-slow motion er imponerende, og de spilbare tennisstjerner er gennemgående flot lavet og genkendelige. Lydeffekterne er passende uden at blive hverken spektakulære eller irriterende, mens musikken er lidt ligegyldig.
Virtua Tennis 4 er et godt og indbydende tennisspil og en oplagt mulighed for flere spillere. Det formår dog aldrig rigtigt at ophidse, specielt hvis man har spillet forgængeren. Man ønsker sig nye idéer, mere mulighed for fordybelse og måske endda et mere avanceret kontrolsystem, men VT4 søger mellemvejen, hvor det aldrig bliver rigtig dybt, men heller aldrig rigtig overfladisk. Til gengæld er det hele veludført, og alle kan være med.
Platform: Xbox360
Udvikler: Sega
Karakter: 7/10
Wii spil
Slip fantasien løs med Kirby
Kirby’s Epic Yarn er et udmærket Wii-spil, men er primært for børn. Eller barnlige voksne, der har fantasien, tegneserierne og humøret på rette sted.
Nintendo forbindes af mange med trippede børnespil, og Kirby’s Epic Yarn er ingen undtagelse.
Man spiller den kulørte bold Kirby, der kaster med garn på onde bier og andet fy-fy for at befri et fantasiland for en ond troldmand.
Der er mange fine påfund i platformspillet, men søvndyssende musik og en lav sværhedsgrad gør det aldrig for alvor interessant for fuldvoksne mænd. Sjove påfund, men for lidt substans.
Platform: Nintendo Wii
Distributør: Bergsala
Vores karakter: 5/10
Call of Duty: Black Ops – råt, men godt?
Vores anmelder er glad for det rå og flotte krigsspil Call of Duty: Black Ops til Wii, men selve kontrolsystemet imponerer ikke så meget, så det gør noget.
Det kultiske krigsspil Call of Duty er for længst udkommet i en udgave, der foregår under den kolde krig. Den lækre rå grafik glider i olie, men kontrollen er lidt kompliceret, da man skal jonglere med Wii-remote og nunchuck samtidig.
Call of Duty: Black Ops fungerer fint nok, men kunne godt savne mere variation over temaet krig trods det medfølgende mindre spil, hvor man skal udrense et hus for zombienazister! Sværhedsgraden er relativt høj den lidt bøvede kontrol til trods.
Platform: Nintendo Wii
Distributør: Activision
Vores karakter: 7/10
